For mange år siden blev jeg kontaktet af 4 ildsjæle, der inviterede mig med i MIA. Det er et tilbud for psykisk sårbare personer.
Rigtig mange af os har perioder af livet, hvor livet ikke er helt så let. MIA-gruppen mødes en gang om ugen, hvor der drikkes kaffe og hygges i et par timer. Der er altid latter og livsglæde, når MIA mødes. En gang imellem bliver der arrangeret en udflugt.
I MIA er der plads til alle. Man kan bare møde op! Der er ingen registreringer. Man kommer, som man er!
Jeg følger løbende med i MIAs aktiviteter. I øjeblikket kan jeg ikke afsætte så meget tid til at være med, men MIA vil altid have en STOR plads i mit hjerte.